Er du på udkig efter en freelance grafisk designer med kompetencer inden for både digital og trykt kommunikation? Så er du kommet til det rette sted.
Louise Pedersen, Freelance Grafisk Designer
Lidt om mig og min tilgang til grafisk design
Jeg er en ambitiøs og kreativ freelance grafisk designer med et øje for detaljer og en bred interesse for det tekniske. Jeg er aldrig tilfreds med “godt nok”, og så lægger jeg stor vægt på at levere mine opgaver fejlfrit og til tiden.
Fra min tid i branchen (næsten 20 år) har jeg høstet stor erfaring med at betjene kunder med vidt forskellige designbehov. Uanset om opgaven er at udvikle kommunikation fra bunden eller at følge en international designguide, er jeg i stand til at skabe løsninger, der ikke kun er visuelt tiltalende, men også konceptuelt og strategisk velovervejede. Jeg tager altid udgangspunkt i dine ønsker og behov.
Som person elsker jeg at udforske nye ideer og lære nyt. Mit seneste fokus har været på motion graphics, hvor jeg konstant stræber efter at forbedre mine færdigheder. Se mere her
Jeg står klar til hjælpe dig, så tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at starte et samarbejde.
Visuel identitet
Skab et professionelt førstehåndsindtryk med et skræddersyet logo og en stærk visuel identitet igennem omhyggeligt udvalgte farver og typografier samt den rette billedstil. Elementer som tilsammen skaber dit brands personlighed – din virksomheds DNA.
Uanset om du ønsker et helt frisk look eller et redesign, kan jeg designe logoer samt udarbejde en detaljeret visuel identitet, som vil sikre, at dit brand ikke kun ses, men også huskes. Jeg vil altid tage udgangspunkt i dine ønsker og forventninger samt bidrage med min erfaring og faglighed.
Digital kommunikation
Digital kommunikation er for moderne virksomheder altafgørende, og her spiller grafisk design en helt central rolle. En stærk online tilstedeværelse med et genkendeligt design, der fanger og engagerer dine kunder, er alfa og omega.
Jeg hjælper med alt fra sociale medier og e-mail marketing til hjemmesider og bannerannoncer. Måske har du allerede en god digital strategi og mangler blot det visuelle, eller også har du brug for hele pakken. Uanset dit udgangspunkt, er jeg klar til at hjælpe dig videre.
Trykt kommunikation
Nogle vil mene, at trykt kommunikation er outdated. Jeg vil mene, at korrekt og gennemtænkt brug af de trykte medier stadig har sin berettigelse. Trykt kommunikation tilføjer en fysisk dimension til dine budskaber og skaber en værdi, der gør det mere sandsynligt, at de bliver husket og i bedste tilfælde gemt.
Et godt valg af papir og efterbehandling kan tilføje en følelse af kvalitet og efterlade et varigt indtryk hos dine kunder.
Jeg har stor erfaring med både opsætning og indkøb af tryksager. Lad mig være din guide gennem hele processen og hjælpe dig med at opnå det bedste resultat.
Events og POS
Bring dine budskaber til live på store overflader, hvor kreativiteten har frit spil. Uanset om det er messestande, POS, vinduesudsmykning, busdekoration eller outdoor advertising, kan jeg hjælpe dig med visuelle løsninger, der imponerer og tiltrækker opmærksomhed.
Færdiggørelsen af disse formater kan være kompleks. Derfor tilbyder jeg ikke kun design af disse, men også rentegning af dine eksisterende designs.
Motion Designer in the making
Mit hjerte banker ikke kun for de klassiske grafiske opgaver. Senest har jeg kastet mig over motion graphics, som jeg løbende dygtiggør mig inden for. Sideløbende med min freelance beskæftigelse er jeg i gang med en online motion designer uddannelse via School of Motion.
Derfor tilbyder jeg motion graphics til en lavere pris, til gengæld for lidt ekstra tålmodighed og tilladelse til at vise projektet i mit portfolio.
AI, kunstig intelligens
Med en stor fascination af kunstig intelligens (AI) ser jeg spændende muligheder inden for mit felt. Jeg følger udviklingen nøje for at være på forkant med den nyeste teknologi, og i det omfang det giver mening, anvender jeg AI i mine projekter for dermed at skabe ekstra værdi for mine kunder.
Åbenhed omkring AI’s anvendelse er afgørende for tillidsfuldt samarbejde. Derfor er jeg altid ærlig omkring brugen af AI i mine projekter. I galleriet her kan du se et udvalg af de billeder, jeg har skabt.
Kontakt mig gerne, hvis du vil vide mere om kreativ brug af kunstig intelligens.